Dansk Slager Parade

2018
Normal

Dato og tid

Lørdag 17. feb. 2018, kl. 20:00

Sted

Ringsted Kongrescenter
Nørretorv 55
4100 Ringsted

Priser

IKKE nummereret siddeplads:
DKK 275,- + gebyr
Nummereret siddeplads (Balkon):
DKK 295,- + gebyr

Tilvalg

Buffet 225 kr. pr. person
KONCERTweekend 995 kr. pr. person

Dansk Slager Parade er nu klar til at fejre dansktoppen på 21ende år.
Det bliver med de gode kendte navne.

Bjørn Tidmand, der var en af de bærende kræfter i paradens begyndelse sammen med bl.a. Tommy Seebach, vender nu tilbage og giver sine velkendte hits, lige fra 'Lille Sommerfugl' og 'Brænd mine Breve' til 'Nu tager jeg til Dublin' og 'Rosen er rød min ven' og mange flere. 

John Andersen, forsanger i 'The Rocking Ghosts', er med for første gang på paraden. Han giver med garanti både landeplagen 'Belinda' og 'Oh Oh, What a Kiss'.

Lars Stryg, fra 'Lars Stryg & Royal Strings' vender tilbage efter succesen i 2017, og bringer igen sine hits ud til publikum - bl.a. den sang, der har ligget længst på Dansktoppen: Klassikeren 'Aldrig mer' må jeg se dig' - 55 uger på listen. Desuden bliver der genhør med 'Hvor er det sted'. 

Gry Meilstrup, som enhver dansker kender fra sangen 'Kloden Drejer', som vandt det danske Melodi Grand Prix i 1983, hvor rejehoppet blev opfundet. 'Kom og kys mig' blev i 2017 kåret som årets dansktophit i Boxen. 

Lise Haavik sang i 1986 hittet 'Du er fuld af løgn' og har i mange år været blandt de populæreste navne på Dansk Slager Parade. Efter et års pause er hun atter ombord med forrygende fortolkninger af de store dansktophits.

Anne-Mette Rix tog alle med storm, da hun debuterede i 2006, hvor hun erstattede den sygemeldte Anne Herdorf. Publikum tog hende til deres hjerter med superlativer som den nye Birthe Kjær. Med den popularitet får hun et tredie år på slageren.

Klaus & Servants er traditionen tro bandet, der bakker alle kunstnere op og optræder med deres egne suveræne hits. Hvem kender ikke 'Herstedvester', 'Bank tre gange' og 'Den bedste pige'.

Showet bindes sammen af konferencier Karin Strand-Holm, kendt fra DK4 TV-showet 'Syng med & tip et hit'. 

Buffet og KONCERTweekend kan tilkøbes billetten.

Buffetten åbner kl. 18:00. Pris DKK 225,- pr. person.
KONCERTweekend indeholder: Billet, buffet, overnatning, morgenmad og en voucher til shopping i Ringsted Outlet. Pris DKK 995,- pr. person.