Nils Villemoes

Hvor går udviklingen hen, mens vi sover?
Nils Villemoes
Få billetter

Dato og tid

Tirsdag 06. jun. 2017, kl. 17:00

Sted

Ringsted Kongrescenter
Nørretorv 55
4100 Ringsted

Arrangør

Upgrade.dk

Priser

DKK 375,00

Foredragsholder Nils Villemoes

Oplev det fantastiske og morsomme foredrag omkring ledelse, udviklingen og samfundet.

• Hvordan er SAMFUNDET skruet sammen?
• Hvorfor skal alting hele tiden laves om?
• Hvorfor går LEDELSE op i en spids?
• Hvad ligger der i bunden af lederskabet?
• Hvor går UDVIKLINGEN hen, mens vi sover?

"I Danmark har vi et skab til ledelse, et lederskab"
"Så ved vi, hvor vi skal henvende os, hvis et eller andet ikke er, som det skal være. Skabet har tre hylder med hver sin overskrift. Ledelse drejer sig om at lægge en strategi, udvikle en dertil svarende organisation, men først og sidst er ledelse et spørgsmål om at skabe rammer for det, vi kalder samarbejde." (Nils Villemoes)

Nils Villemoes har i næsten fire årtier været ansat som lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Århus. Pludselig eksisterer denne institution ikke længere som selvstændig institution, sådan er det: Virksomheder etableres, udvikler sig og forsvinder igen. Det er et led i det vi kalder 'UDVIKLINGEN' og det er i dén sammenhæng, interessen for LEDELSE opstår. 

 

"BØVL... er jysk og betyder 'bryderi, vi nødigt vil undvære".
"Uden bøvl bliver livet tomt og meningsløst. Mennesket har brug for noget at stå op til, noget at gå op i, noget at slås for. Bøvl er også en by midt i Jylland, fire en halv kilometer nord for Sdr. Omme. Midt i byen slår vejen et knæk. Det er bøvl. 
Bøvl betyder bøjet - i modsætning til alt det, der er lige ud ad landevejen og derfor ofte er alt for kedeligt. Mennesket lever ikke af brød alene, som skrevet står, vi har også brug for bøvl. Måske er det en af vor tids store udfordringer - at der ikke er bøvl nok til alle?" (Nils Villemoes)

Nils Villemoes
Jeg er født i Esbjerg i 1941 - i vædderens tegn. Min far var købmand, så jeg voksede op bag disken. Senere kom jeg på Handelshøjskolen og blev der. Fra 1970 til 2005 var jeg ansat som lektor ved Insitut for Organisation og Virksomhedsledelse. Jeg er cand. merc med regnskabsvæsen som speciale, men har også læst psykologi på Universitetet. Jeg blev aldrig færdig.

Mine ledelsesmæssige erfaringer er lige nul. Jeg har været korporal i Den Kgl. Danske Marine. Det er det.
Nu arbejder jeg ikke mere, dvs. jeg holder foredrag her og der og alle vegne og det er også en slags arbejde, men ikke et rigtigt arbejde.
Hvad er rigtigt arbejde?
Hvad er ledelse?
Hvad er samarbejde?
Det er gode spørgsmål, som man kan blive ved med at stille.

Giv mig to stykker kridt og en tavle eller en flip-over og et par tusser!
- evt. en væg, der alligevel snart skal males - og jeg skal tegne og berette, hvordan verden ser ud:
Mine foredrag handler om udvikling og ledelse i den store sammenhæng, på det personlige plan, men også midt i mellem, hvor det drejer sig om ledelse og udvikling af virksomheder, foreninger og institutioner. Det er der brug for i allerhøjeste grad!

"Hvorfor skal alting hele tiden laves om?" hedder mit foredrag - eller: "Hvor går udviklingen hen, mens vi sover?". Det er det samme foredrag, men det ændrer sig fra gang til gang og så længe, det er tilfældet, bliver jeg ved...