The Choir of Man

The Greatest Pub Show
Britiske The Choir of Man gæster Ringsted Kongrescenter med sit pubshow 'The Greatest Pub Contest'
Normal

Dato og tid

Onsdag 06. nov. 2019, kl. 20:00

Sted

Ringsted Kongrescenter
Nørretorv 55
4100 Ringsted

Priser

(Nummereret Bordplads) 295 kr. ekskl. gebyr

(Tribune) 275 kr. ekskl. gebyr

Billet inkl. buffet 520 kr. ekskl. gebyr

Tilvalg

Buffet 225 kr. pr. person

”Den bedste pub-koncert, du nogensinde har oplevet!”

Kom med når The Choir of Man gæster Ringsted kongrescenter 6. november, 2019 kl. 20.00

Britiske The Choir of Man har siden 2016 imponeret verden over på festivaler og i musikhuse med deres festbombe af et pub-show, der hylder tidernes største pop-hits – nye og gamle – med sang, stomp og akrobatik i unikke pub-omgivelser.
Mandekorets ni charmerende herrer er alle og enhver talentfulde performere, sangere, dansere og akrobater og får The Choir of Man til at adskille sig fra andre arrangementer i Ringsted Kongrescenter. Også fordi det hele er pakket ind i britisk pub-stemning i dét, der er blevet kaldt ”det ultimative feel-good show” af anmeldere.

Pub’en rykker ind i Kongressen

I modsætning til stilstående scenografi har The Choir of Man nemlig bygget en kulisse, som de step-dansende, stampende og syngende fyre inkorporerer i deres numre, og som ganske enkelt flytter pub’ens løsslupne stemning ind i teatersalenes mørke, hvor man mindst venter den. Komplet med mørkebrun bardisk, piano og masser af atmosfære. Så selvom The Choir of Man bevæger sig mellem koncert, teater, dans og musical, er det først og fremmest en fadølsfyldt, fantastisk aften med popmusikkens største hits i et ganske særligt bar-univers. Og så har kulisserne fået det lille tvist, at fadølsanlægget faktisk fungerer. Undervejs inviterer castet heldige publikummer op til en fadøl, en fællessang, måske endda en enkelt svingom dérfra, hvor festen udspringer – scenen!
Glæd jer til at at der også vil være bar inde i salen til showet!

En verdensomspændende succes – nu i Danmark!

Musikalsk er der noget for enhver smag, når The Choir of Man kaster sig over de største sange fra hitliste-højtragere som bl.a. Adele, Queen, Red Hot Chili Peppers, Paul Simon samt Guns ’n’ Roses. Det er svært ikke at blive revet med, når koret bogstavelig talt stamper salens stemningen i vejret, mens øllet skummer, og humøret uundgåeligt smitter fra scenen ud i salen. The Choir of Mans unikke pub-koncert har gået sin sejrsgang over hele kloden og har taget publikum og anmeldere med storm på store turnéer i bl.a. USA og Australien. Nu er turen endelig kommet til Danmark, når det ni mand-store ensemble for første gang nogensinde lægger vejen forbi Ringsted. Med lige dele stomp, boyband og West End-musical-feel får det danske publikum nu også muligheden for at nyde en sensationel sammensætning af nye og klassiske popsange ledsaget af en koreografi med fart på, der gørdet svært at sidde stille. Eller som magasinet Broadway Baby beskriver det: ”En fest for sanserne! The Choir of Man får dig til at danse langs stolerækkerne. Hæng dine bekymringer med dit overtøj – og fat en fadøl!” Sidste sommer udgav gruppen et album, der giver en forsmag på, hvad der er i vente, og bl.a. indeholder nye udgaver af landeplager som: ’Wake Me Up’ med Avicii, ’Chandelier’ af Sia, ’Teenage Dream’ af Katy Perry og John Farnhams ’You’re The Voice’.

 

 

Nyd en dejlig buffet inden showet
Få en god start på aftenen med spisning i salen inden showet, og nyd en dejlig buffet fra kl. 18.00. Pris 225 kr. ekskl. gebyr

Efterbestilling af buffet
OBS: Har du købt billetter men glemt buffet? Tilkøb med buffet ved at KLIKKE HER