badehotellet talshow anne louise hassing amalie dollerup
Normal

Glæd jer til et talkshow ud over det sædvanlige - Bag om Badehotellet den 30. marts 2022 i Ringsted Kongrescenter!

Mere end 1,7 million danskere sidder uge efter uge klistret til skærmen for at følge løjerne på badehotellet ved Vesterhavet. Serien havde første gang premiere i december 2013 og sæson 9 får premiere i foråret 2022.

Mød Amalie Dollerup og Anne Louise Hassing

”Bag om BADEHOTELLET” er et talkshow, hvor man som publikum ikke bare får lov til at komme med bag kulisserne på Danmarks største TV-succes, men også får en unik mulighed for at møde menneskerne bag personerne i serien. Vi får lov til at komme helt tæt på skuespillerne Amalie Dollerup og Anne Louise Hassing, der gladeligt deler ud af røverhistorier fra vandkanten gennem nu 9 sæsoner.

Gennem sjove spørgsmål, en løssluppen stemning og en ramme hvor alt kan ske, får publikum en munter spændende og oplevelsesrig aften, hvor vi får lov til at høre om Anne Louises og Amalies vej fra drømmen om skuespiller livet til, hvor de er i dag. 

Det hele krydres med billeder, videoklip og lækre sange, der betyder noget for Anne Louise og Amalie, og giver stemningen af et ægte amerikansk talkshow.

Det hele styres af den unge talkshowsvært Lukas Birch, der tidligere har lavet talkshows med blandt andet Ulf Pilgaard og Mette Blomsterberg.