Normal

Dansk Slager Parade 2021

Dansk Slager Parade 2021 har ikke mindre end to nye navne på plakaten, når tour bussen kører Paradens team rundt i det danske land.

Men selvfølgelig har koncertarrangør, Stig Ulrichsen, også sørget for, at der bliver gensyn med solister som har været med til at gøre Dansk Slager Parade til den længst løbende turné, vi har i Danmark – det er 23. år tour bussen forlader sin garage, når startskuddet lyder den 14. januar.

Grandprix-stjerner, et Rock ’n’ Roll ikon, en revy-stjerne, og evergreen-dansktop leverandører udgør det slager-team, som Karin Strand-Holm – populær dk4 TV-værtinde – præsenterer på scenen i den stribe byer, som paraden besøger i 2021.

Det er ikke en trykfejl, at grandprixstjerner er skrevet i flertal, for der er både en kvindelig og en mandlig med i showet.

Hvis vi retter blikket mod melodigrandprixets storhedstid, så er der vist ingen, der ikke får hænderne et godt stykke op over ørerne, når Kirsten Siggaard fortæller os, hvad der får hende helt op i det røde felt på en regnvejrsdag, hvor der ikke er meget, der tyder på, at solen kommer frem igen. Sammen med hendes øvrige grandprix topscorere er ”Det lige det” blandt dem, der repræsenterer eliten af de sange, vi er blevet præsenteret for i løbet af det sidste halve århundrede.

Drama queen – hvis borgerlige navn så men er Peter Andersen – er Paradens mandlige grandprix stjerne …klædt ud som dronning for at matche sin sang og sit kunstnernavn. Ud over sit store hit som – og med – Drama Queen – er Peter en kunstner, der bevæger sig i mange genrer, så der er virkelig noget at glæde sig til.

Nyd en dejlig buffet inden showet
Få en god start på aftenen, og nyd en dejlig buffet fra kl. 18.00 inden showets start.
Pris 225 kr. ekskl. gebyr

KONCERTweekend indeholder: Billet, buffet, overnatning, morgenmad samt en voucher til shopping i Ringsted Outlet. Kr. 1095,- pr. person.