Normal

Sku' vi se at komme videre?

En glohed lufthavn i Nordspanien. Kø ved security, du har tømmermænd, flyet er aflyst, og nu render du ind i en irriterende, selvfed og stortalende blærerøv. Kan det overhovedet blive værre? Ja! ... for det var ham, der løb med din kone!

Eks-mænd er en humoristisk fortælling om to mænds rejse gennem Europa på slidte dæk og halvtom tank. De to har absolut intet til fælles... på nær: Rygproblemer, manglende stedsans, en eks-kone og en tætpakket midtvejskrise i bagagen.

Med deres helt særlige humoristiske timing og figurtegning fortsætter Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard deres succesfulde parløb på Folketeatret. Denne gang i en nyskrevet road-comedy om afveje og omveje, sandheder og løgne. 

 

Dramatikere: René Vase og Jannik Fuglsang

Instruktion: René Vase og Jannik Fuglsang

Scenografi: Kirsten Brink

Dramaturgi: Ninette Mulvad

Medvirkende: Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard