luftens helte koncert disney ringsted kongrescenter jul
Normal

Juletiden er fyldt med magi, forventningens glæde og ikke mindst traditioner – og nu kan en koncert med Luftens Helte blive en del af din jul. 

Tag med på en rejse med sange fra film som Løvernes Konge, Frost, Klokkeren fra Notre Dame, Aladdin, Junglebogen og mange flere, når de store musikalske folder slåes ud til Luftens Heltes Juleshow 2021 d. 3. december i Ringsted Kongrescenter.

På scenen står 19 musikere klar til at vække dine minder til live i en gåsehudsfremkaldende koncertoplevelse. Forvent en musikalsk bevægende rejse gennem mere end 80 års storslået og magisk filmmusik.

 

Med et professionelt orkester bestående af både messing- og træblæsere, samt strygere og rytmegruppe, er du garanteret en autentisk oplevelse af allerhøjeste klasse. De tre forsangere formår på eventyrlig vis at inddrage publikum i de forskellige universer, og med humor og indlevelse væver de en rød tråd igennem aftenens program. Med musik varierende fra det legende og fortællende, til det symfoniske og episke, er du, venner og familie sikret en uforglemmelig oplevelse for alle aldersgrupper.

Koncerten er med siddepladser, så du kan læne dig tilbage – eller sidde på kanten af stolen – og lade dig opsluge af de magiske vingesus, Luftens Helte leverer med overskud og indlevelse fra scenen. Det bliver et fabelagtigt show fyldt med høj musikalitet og rørende sekvenser, der med stor sandsynlighed får frembragt både gåsehud og smil.

Tag fat i familien og vennerne, slå jer ned i sæderne og lad jer blive ført gennem hele paletten af de største tegnefilmssange. 

Tænk på det bedste du ved og start din juletradition med Luftens Heltes Juleshow.