Normal

Played On Pepper (POP), albummet med hits som “Someday”, That’s Why.....”, “Love Will Never Lie, “How Many Hours” m.fl. var MLTRs svendeprøve, da bandet for første gang, uden indblanding fra producere og pladeselskaber, var alene om al indspilning og teknik.

Albummet vil altid stå som en milepæl i dansk og international pop-historie og ikke mindst for bandet selv.
Efter det internationale gennembrud i 1993 med albummet ”Colours” indrettede MLTR et studie i et industrikvarter i Århus, som blev rammen om indspilningerne i en eksperimenterende atmosfære af leg og frihed uden andre end de 4 bandmedlemmer til at bestemme. Sangene var alle skrevet af Jascha Richter og efter næsten 1 års arbejde i studiet, kunne de 4 bandmedlemmer præsentere hele albummet for verden i 1995, hvor det hurtigt solgte langt over 1 million eksemplarer og hærgede blandt andet de danske hitlister i de følgende år.
Mange af sangene er blevet evergreens i store dele af verden, og albummet har vist sig at bestå tidens test igennem 3 årtier. Den levende og legende energi, som POP blev skabt af og udstråler, er netop, hvad MLTR ønsker at bringe med sig rundt til Danmarks spillesteder på den kommende Played On Pepper Live 2021 turné, hvor hele POP albummet vil blive fremført sammen med MLTRs mange andre hits. MLTR siger:
”Vi glæder os rigtig meget til at give vores danske publikum chancen for denne særlige oplevelse, og vi ønsker med denne specielle koncert-turné at præsentere hele POP-albummet som det store pop-album og ”værk” det altid har været for os. Vi kommer hele landet rundt og vil selvfølgelig ikke snyde publikum for at kunne synge med på de største sange fra vores andre albums.”
 




Nyd en dejlig buffet inden showet
Få en god start på aftenen, og nyd en dejlig buffet fra kl. 17.30 inden showets start.
Pris 225 kr. ekskl. gebyr