troels gustavsen noah pop koncert ringsted kongrescenter
Normal

Troels Gustavsen har den seneste tid været igennem en skelsættende forandring i sin karriere.

Sangeren, der allerede har en perlerække af storstreamende hits i baggagen, har brugt det sidste halvandet års stilhed og isolation til at gøre alvor af de ting, som havde været på vej i årevis. Han har droppet kunstnernavnet NOAH og udgiver nu musik som sig selv. Som Troels Gustavsen.

Med en perlerække af hits og 17 års erfaring i rygsækken har Troels fundet en nerve af nostalgi, som for ham har været skelsættende, og som også danner fundamentet for hans kommende album ’Det’ Sådan Mit Hjerte Ser Ud’. Sangskrivningsprocessen var mere som førhen, hvor han kun fokuserede på musikken og ikke alt omkring den:

”Jeg skriver for min egen skyld, og jeg skriver musik, fordi det er min måde at tale følelser på og komme ud med nogle ting, som betyder noget for mig”.

For en succesfuld artist er det sjældne og modige navneskift et stort spring men har allerede kunnet betale sig for den 34-årige musiker. Under eget navn udgav Troels Gustavsen sidste år singlen ’Knuste Hjerter’. I år har han udgivet singlerne ’Lykkelig Fortabt’ og ’Giv Mig Tid’ – nogle af de mest ærlige sange den danske musiker til dato har skrevet.

"For tiden skriver jeg vel de bedste sange i mange år, måske nogensinde."