• 27. oktober 2022 kl. 20:00
  • Ringsted Kongrescenter

Blinkende Lygter


Oplev teaterversionen af den danske filmklassiker den 27. oktober i Ringsted Kongrescenter!

De fleste husker sikkert den skæve historie om de fire drenge – Peter, Arne, Thorkild og Stefan, som på grund af svigt i barndommen stikker af og tilfældigt mødes på en banegård. Sammen føres de ud i den kriminelle løbebane, men de står altid sammen og støtter hinanden.

Da Thorkild fylder 50 år, beslutter han sig for, at nu skal det være slut, men han er nødt til at lave et sidste job for chefen og bagmanden “Færingen”. Ved hjælp af lidt held og en hel del dumdristighed lykkes det de fire venner at komme i besiddelse af en kuffert indeholdende flere millioner af Færingens penge. Dette danner rammen og baggrunden for deres videre færd og mødet med de sære udkants-danskere i forsøget på at passe ind.

Denne opsætning af “Blinkende Lygter” har et skønt hold på scenen, Gordon Kennedy, Thomas Magnussen, Peter Pilegaard og Jakob Højlev Jørgensen er de fire venner, som aldrig giver slip på hinanden, Kristian Boland spiller den skydegale gårdmand Alfred og Frank Rubæk er den fordrukne læge Carl..

Teaterversionen af “Blinkende lygter” er sjov, tankevækkende og skæv – en spændende og lidt anderledes aften i teatret

Medvirkende: Gordon Kennedy, Thomas Magnussen, Peter Pilegaard, Jakob Højlev Jørgensen, Kristian Boland og Frank Rubæk  

Manuskript: Vivian Nielsen – baseret på Anders Thomas Jensens filmmanus.

Iscenesættelse: Frank Rubæk

  • 27. oktober 2022 kl. 20:00
  • Ringsted Kongrescenter