• 3. oktober 2025 kl. 20:00
  • Ringsted Kongrescenter

Caroline Henderson


Caroline Hendersons one-woman-show Mit liv som Hun havde stor succes ved premieren i september 2024 og nu vender hun tilbage i 2025. Oplev showet i Ringsted Kongrescenter den 3. oktober kl. 20.00. 

“Mit liv som Hun er en finurlig storytelling om at være frøken, fruentimer, feminist med begge hænder i opvasken og en fjerpen eller to i hatten!”

Showet kombinerer personlige fortællinger, humor og musik og giver indblik i Hendersons liv som kvinde gennem forskellige roller og oplevelser. Med komiske indslag og et musikalsk bagtæppe skabt af bassist Ida Urd Bramming og guitarist Anna Roemer blev forestillingen en succes, og flere shows var udsolgte.

Politiken roste showet som “både barskt, vredt, ømt, morsomt og underholdende,” og bemærkede Hendersons overbevisende scenetilstedeværelse og evne til at blande seriøsitet med underholdning. 

På scenen iklædt et jakkesæt skaber hun en intens atmosfære, hjulpet af Theis Wermuths lyssætning, som skaber illusionen af både natklub og foredragssal.

Musiknumrene spænder fra klassikere som Sakta vi gå genom stan til Nina Simones Four Women og Hendersons egne værker som Efterår og Made in Europe. Showet hyldes for sit fokus på det talte ord, der udfolder de mange roller i Hendersons liv og karriere – en fortælling om, hvordan man kan blive et helt menneske ved at favne alle sine sider.


Spar 15% på overnatning hos Scandic Ringsted når du køber billet til et show i Ringsted Kongrescenter

Scandic Ringsted er nabo til Ringsted Kongrescenter og er derfor det oplagte sted at overnatte efter en aften fuld af store kulturoplevelser i Ringsted Kongrescenter.

Læs mere om bestilling af overnatning til særpris her: https://ringstedkongrescenter.dk/info/overnatning/

  • 3. oktober 2025 kl. 20:00
  • Ringsted Kongrescenter