- 27. januar 2024 kl. 20:00
- Ringsted Kongrescenter
Greatest Tribute Night
Kom med til en kæmpe fest i 80’erne og 90’ernes tegn når Ringsted Kongrescenter byder indenfor til The Greatest Tribute Night den 27. januar 2024!
Her hylder vi nogle af de største pop- og rockhits fra 80’erne og 90’erne med hele 3 fede koncerter fra nogle af de bedste tribute-bands i Danmark. Glæd jer til de største hits fra Roxette, Bryan Adams og U2 til The Greatest Tribute Night!
Dressed for Roxette
Roxette skrev soundtracket til de legendariske 90´ere. En tid hvor din Walkman var Gud, Beverly Hills dikterede din tøjstil, og Pretty Woman var en integreret del af din VHS.
Nu tager Europas absolut bedste Roxette tributeband dig med på en nostalgisk rejse, hvor du kan lade dig rive med af kæmpe hits som Sleeping in my Car, Joyride, The Look og Must have ben Love.
Syv topprofessionelle musikere leverer et velsmurt show og en musikalsk oplevelse af de helt store, når de tager dig med tilbage til teenage-værelset, kassettebåndet, spejlet og hårbørsten.
Bryan Adams Tribute
Med sine 65 millioner solgte albums og no. 1 hits i over 40 lande har Bryan Adams samlet publikum verden over. Alene i Danmark har han gang på gang præsteret et hav af udsolgte koncerter og har hver gang leveret en performance, der har plantet et solidt aftryk i sit trofaste publikum.
“Summer of 69” – “Everything I do” – “Run to you” – “Cuts like a knife” – “Heaven” og “Kids wanna rock” er blot et lille udpluk af en perlerække af hits fra den legendariske rockstjerne.
Bryan Adams Tribute hylder rock-ikonet med engagement, professionalisme og en uovertruffen indlevelsesevne. Med den karismatiske Claus Hassing i front (finalist i Dansk Melodi Grand Prix og deltager i diverse TV-shows), og et dybt engageret og professionelt hold af velkendte rockmusikere, er Bryan Adams Tribute leveringsdygtige i en musikalsk oplevelse der kommer helt ud over scenekanten – hver gang.
Die Herren
Die Herren har siden 1991 snart brugt mere end 30 år i selskab med U2’s fantastiske sange, og haft det overordnede mål at gøre alt på scenen til musik, så den smitter af hele vejen ned til bageste publikumsrække.
U2 har skabt nogle imponerende sange, som egner sig perfekt live. De flytter luft, rykker kroppe og trænger ind og gør en forskel. Die Herren har taget de store hits til sig, og gjort dem til deres egne, uden at de mister den ånd og sjæl hvormed U2 skabte dem.
Glæd jer til at opleve de største sange:
One, With or Without Your, Sunday Bloody Sunday, Vertigo, I Still Haven’t Found What I´m Looking For, Where the Streets Have No Name og alle de andre hits, som du kender dem.
Leveret med den velkendte Die Herren-tvist af humor, nærvær og intensitet, som kun de kan, efter mere end 2000 koncerter.
OBS: Alle tre koncerter er stående
- 27. januar 2024 kl. 20:00
- Ringsted Kongrescenter