- 28. februar 2026 kl. 20:00
- Ringsted Kongrescenter
Høj sol over Aarhus
Glæd jer til et brag af en hyldestkoncert for musikken fra Smilets By når MusicalDanmark gæster Ringsted Kongrescenter den 28. februar 2026 med “Høj sol over Aarhus”!
Efter succesen med “Se Venedig og dø” fortsætter MusicalDanmark nemlig med at hylde og fejre dansk musik. I foråret 2026 sætter holdet fra “Se Venedig og dø” fokus på hjembyen Aarhus med hyldestkoncerten “Høj sol over Aarhus”. En varm, kærlig og medrivende hyldest til al den musik, der strømmede ud fra Århus i guldalderårene i 80’erne.
“Høj sol over Aarhus” er den musikalske fortælling om “miraklet fra Århus”. Om de år, hvor den aarhusianske musikscene satte dagsordenen i hele landet, og der stod “Århus” på alt og det hele. Selv fodbold! Det er fortællingen om hvordan Århus overhalede København, og blev Danmarks musikhovedstad, og hvad der skete, da byen senere forsvandt fra hitlisterne efter 90’ernes ankomst med nye musikgenrer mv.
I “Høj sol over Aarhus” kan der opleves 40 af de største og mest elskede hits fra bl.a. TV-2, Gnags, Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig, Lars H.U.G og mange flere. Det bliver en aften, der både vil berøre og begejstre, og uden tvivl ende med, at alle vil med “hjem til Århus”.
Fuldend din aften i Ringsted Kongrescenter med fordelagtige priser på overnatning.
Få rabat på overnatning hos enten Scandic Ringsted eller Danhostel Ringsted når du har billet til et show i Ringsted Kongrescenter. Læs mere om bestilling af overnatning til særpris hos vores samarbejdspartnere her: https://ringstedkongrescenter.dk/info/overnatning/
- 28. februar 2026 kl. 20:00
- Ringsted Kongrescenter