• 25. oktober 2022 kl. 20:00
  • Ringsted Kongrescenter

Lars Lilholt


Oplev Lars Lilholt i akustisk og intimt format til Storyteller den 25. oktober i Ringsted Kongrescenter!

Intimt, hyggeligt og nærværende er vel de ord der bedst beskriver det set-up Lars Lilholt drager ud med, når han til efteråret igen tager på Storyteller-turné.

Oplev en koncert-aften med mange sange fra Lilholts store bagkatalog, krydret med historier og anekdoter fra de mange oplevelser på farten, om hvordan sangene bliver til og meget mere.

Lars Lilholt er en folkekær dansk kunstner, der i årevis har kunnet samle alle generationer over hele landet. En erfaren sangskriver med et kæmpe stort talent for at bruge det danske sprog, og en evne til at kommunikere gennem enkle melodier med et rodnet dybt nede i både folkemusikken, rockmusikken og den klassiske musik.

Lars Lilholt har solgt over 2 millioner albums, og har turnéret i efterhånden mange år. I halvfjerdserne med folk rock-legenderne Kræn Bysteds, og siden 1983 på spillesteder og festivaler med “De Lyse Nætters Orkester”, Lars Lilholt Band, samt med Johnny Madsen og Allan Olsen i Dalton. 

Det stærke hold der backer Lars op er:

Eddi Jarl, trommer og kor

Gert Vincent, guitar og kor

Kristian Fogh, keyboards og kor

Mads Kjøller Henningsen, fløjte, drejelire og kor

  • 25. oktober 2022 kl. 20:00
  • Ringsted Kongrescenter