Normal

Madsen, Møller & From

Gensynet er stort når Madsen, Møller & From gæster Ringsted Kongrescenter 21. oktober kl. 20.00. Det vil være 3 år siden de sidst gæstede Ringsted til en formidabel koncert.

Seneste udgivelser fra Johnny Madsen er albummet ”Godt Nyt”, som udsendtes sidst i September 2015. Albummet har fået en overstrømmende modtagelse af både publikum og presse og ”Godt Nyt” er strøget direkte til tops på album salgslisten og bliver af alt og alle betegnet som det bedste Madsen album i mange år, indeholdende bl.a. de nye sange ”Godt Nyt”, ”Twitter” og ”Aldrig Mere” som allerede har bidt sig godt fast hos de fleste. Pressen tildelte hovedsageligt albummet ”Godt Nyt” 5 og 6 stjernede anmeldelser og overskrifter som ”Madsens mesterværk”, ” Seriøst godt nyt fra Johnny Madsen” og ”Nu er den jo hel gal – Johnny Madsen har begået sit bedste album i tyve år” prægede modtagelsen.

”Svært underholdende…”
Har man bare een gang oplevet Madsens akustiske triokoncerter, ved man, at dette er den allerbedste måde at komme helt tæt på den vestjyske rockpoet.

Sammen med guitaristen Knud Møller og percussionisten Henrik From er Johnny Madsen i oktober og november 2020 igen på landevejen - tilbage i ’stærkeste startopstilling’.

På deres vej vil Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From servere såvel højdepunkter som skæve øjeblikke i de neddroslede, men alligevel højtflyvende akustiske versioner af Madsens sange, der er trioens varemærke.

I denne akustiske konstellation levnes der også plads til Thyborøn-drengens særdeles underholdende mikro-sociologiske iagttagelser fra landets randområder. Og altid veloplagte Madsen deler ofte og gerne ud af sine knivskarpe betragtninger af, hvordan vi som mennesker gebærder os i hinandens selskab - ofte med inspirationen hentet fra kunstnerens egen udkigspost på Fanø og naturligvis altid med et permanent funklende glimt i øjet.
 




Nyd en dejlig buffet inden showet
Få en god start på aftenen, og nyd en dejlig buffet fra kl. 18.00 inden showets start. Pris 225 kr. ekskl. gebyr