Normal

Neighbours & Friends - Bonavista

Så er Neighbours & Friends tilbage igen i Ringsted Kongrescenter lørdag 2. november, 2019 kl. 19.30 direkte importerert fra Mariehaven!

”Det er så sandt som det bliver sunget! El´ve mand ombord! Sådan lyder det i én af vore sange og sådan blivet det også når vi til efteråret sætter sejl til endnu en koncerttur landet rundt” fortæller ankermand i Neighbours & Friends, Helge Engelbrecht fra hovedkontoret i Mariehaven i Ansager.

I Marstal er skonnerten Bonavista hjemmehørende. Her starter historien og det er ganske vist!
Bonavista blev bygget i Marstal på Ærø i begyndelsen af forrige århundrede og søsat i 1914. Skonnerten sejlede som én blandt flere end 100 træskibe til Canada på Newfoundland-ruten og havde sin sidste tur i 1926. I år 2000 blev Bonavista opkøbt af Nationalmuseet og er siden blevet restaureret og fremstår i dag som for mere end hundrede år siden. Det er der skrevet masser af sejlerhistorie om og nu også sang og musik. Neighbours & Friends sætter takter og toner og inviterer indenfor i landets koncerthuse i perioden 27. oktober – 10. november 2019.

”Vi glæder os til at møde publikum igen også ved efterårstiden. Sidste år holdt vi pause men nu er vi klar igen og denne gang bliver det blandt andet med en god portion nyskrevne sejlersange. Der bliver selvfølgelig også bundet et par sløjfer af vores mere kendte sange. Som altid bliver det humørfyldt, levende og med god energi. Jeg tør godt love at publikum har noget at glæde sig til”, slutter Engelbrecht der i år på hjemmebane i Ansager kan fejre både 20 og 10 års Jubilæum og Fødseldag i henholdsvis Musik Galleriet og Mariehaven.

Nyd en dejlig buffet inden showet
Få en god start på aftenen, og nyd en dejlig buffet fra kl. 17.30 inden showets start.
Pris 225 kr. ekskl. gebyr 

KONCERTweekend indeholder: Billet, buffet, overnatning, morgenmad samt en voucher til shopping i Ringsted Outlet. Kr. 995,- pr. person.