- 9. oktober 2026 kl. 20:00
- Ringsted Kongrescenter
Dodo & The Dodos
Når Dodo & The Dodos gæster Ringsted Kongrescenter den 9. oktober 2026, bliver det med et sceneshow og en energi, der viser, hvorfor bandet stadig hører til blandt landets mest elskede.
Siden 80’erne har de leveret nogle af dansk poprocks mest ikoniske numre – sange, der fortsat streamer i stor stil og vækker begejstring hos et publikum, som bare bliver større og større.
Bandet er i absolut topform og klar til endnu en efterårstur, hvor de tænder lyset i den mørke tid med deres velkendte evergreens. Med et bagkatalog fuld af hits nok til en hel aften og et sprudlende orkester i ryggen leverer Dodo & The Dodos koncerter, der oser af spilleglæde, nærvær og fællesskab.
Publikum kan se frem til en aften, hvor nostalgien får frit løb, hvor festen hurtigt breder sig i salen, og hvor de store fællessange står i kø. Dodo & The Dodos viser endnu en gang, hvorfor deres musik har bidt sig fast som en vigtig del af vores fælles musikalske guldalder – og hvorfor den stadig lyder frisk og levende den dag i dag.
OBS: Dette er en stående koncert
Fuldend din aften i Ringsted Kongrescenter med fordelagtige priser på overnatning.
Få rabat på overnatning hos enten Scandic Ringsted eller Danhostel Ringsted når du har billet til et show i Ringsted Kongrescenter. Læs mere om bestilling af overnatning til særpris hos vores samarbejdspartnere her: https://ringstedkongrescenter.dk/info/overnatning/
- 9. oktober 2026 kl. 20:00
- Ringsted Kongrescenter