• 4. november 2026 kl. 19:30
  • Ringsted Kongrescenter

Musefælden


Folketeatret præsenterer en forrygende krimiklassiker af legendariske Agatha Christie når Musefælden kommer til Ringsted Kongrescenter den 4. november.

En gruppe fremmede mennesker er sneet inde på det afsidesliggende pensionat Monkswell Manor. Her hører de i radioen om et mord begået i nærheden, og da de får besøg af en skiløbende politikommissær, står det klart, at morderen højst sandsynligt er iblandt dem. Da endnu et mord finder sted, stiger spændingen, og frygten indfinder sig. For hvem er morderen? Alle er under mistanke – og alle er potentielt det næste offer!

Musefælden er Agatha Christies udødelige krimiklassiker og indehaver af verdensrekorden som den mest spillede teaterforestilling. Siden premieren i Londons West End i 1952 er stykket opført mere end 30.000 gange. Nu kan publikum i hele Danmark opleve historien i en moderne opsætning, hvor spændingen holdes helt til sidste minut – og ingen slipper ud, før sandheden kommer frem.

Glæd dig til en underholdende og stemningsmættet forestilling, hvor krimi og komik går hånd i hånd. Løgne og hemmeligheder lurer under overfladen, mens overraskelserne står i kø i en visuelt forførende scenografi og med et stærkt cast på scenen.


Fuldend din aften i Ringsted Kongrescenter med fordelagtige priser på overnatning.

Få rabat på overnatning hos enten Scandic Ringsted eller Danhostel Ringsted når du har billet til et show i Ringsted Kongrescenter. Læs mere om bestilling af overnatning til særpris hos vores samarbejdspartnere her: https://ringstedkongrescenter.dk/info/overnatning/

  • 4. november 2026 kl. 19:30
  • Ringsted Kongrescenter