• 8. november 2026 kl. 19:00
  • Ringsted Kongrescenter

Soweto Gospel Choir

Gå ikke glip af gospel i verdensklasse fra Sydafrika når Soweto Gospel Choir gæster Ringsted Kongrescenter den 8. november 2026. Det er den eneste mulighed for at opleve dem i Danmark i år!

Direkte fra Sydafrika kommer Soweto Gospel Choir – et helt enestående og stærkt vokalensemble, der med stor musikalitet og smittende energi løfter publikum. Koret synger på fem af Sydafrikas i alt 12 officielle sprog og præsenterer et inspirerende repertoire af traditionel afrikansk gospel, international gospel og udvalgte klassikere. Med jordnære rytmer, rige harmonier, a cappella-indslag og karismatiske optrædener skaber koret en oplevelse, der går direkte i hjertet.

Siden starten i 2003 har Soweto Gospel Choir turneret verden rundt med udsolgte sale, stående ovationer og anmelderroser – og er hædret med hele tre Grammy Awards for Best World Music. Koret har optrådt i nogle af verdens mest prestigefyldte koncertsale, herunder Carnegie Hall i New York, Sydney Opera House og Royal Festival Hall i London.

Højdepunkterne tæller også samarbejder og optrædener med navne som Bono, Queen, Peter Gabriel og Annie Lennox – samt mindeværdige optrædener for og til ære for Nelson Mandela.

Soweto Gospel Choir er ikke bare musik – det er en stærk, livsbekræftende oplevelse.


Fuldend din aften i Ringsted Kongrescenter med fordelagtige priser på overnatning.

Få rabat på overnatning hos enten Scandic Ringsted eller Danhostel Ringsted når du har billet til et show i Ringsted Kongrescenter. Læs mere om bestilling af overnatning til særpris hos vores samarbejdspartnere her: https://ringstedkongrescenter.dk/info/overnatning/

  • 8. november 2026 kl. 19:00
  • Ringsted Kongrescenter