-
30. oktober 2027 kl. 10:30
30. oktober 2027 kl. 15:00 - Ringsted Kongrescenter
Pippi Langstrømpe
Verdens stærkeste pige vender stærkt tilbage! Glæd jer til Årets Familiemusical i Ringsted Kongrescenter når Pippi Langstrømpe kommer til byen den 30. oktober 2027!
Hun er helt sin egen og har tidligere taget Ringsted med storm. Nu venter et herligt gensyn med Pippi Langstrømpe, når MCH Musical opfører den succesfulde musical om verdens stærkeste pige på ny.
Alle elsker Pippi. Ikke bare for hendes overraskende styrke, men også for hendes mod, hjertevarme og godhed – også over for dem, ingen andre ser. Svenske Astrid Lindgren skabte i 1945 den fantastiske superheltinde Pippi, som har begejstret og givet mod til børn i alle aldre verden over lige siden.
Hjertevarm og humoristisk Astrid Lindgren-klassiker
Pippi gør tingene på sin helt egen måde – og måske ikke helt, som de voksne bryder sig om. Men hun gør alting af et godt hjerte og med glimt i øjet. Med søskendeparret Tommy og Annika laver hun sjov og ballade og gode gerninger i og omkring huset Villa Villekulla, hvor hun bor sammen med sin hest, Lille Gubben, og aben Hr. Nilsson.
Hun holder tyveknægtene Blom og Dunder-Karlsson, som vil stjæle hendes kostbare skatte, fra døren, ligesom hun undgår at blive sendt på børnehjem af den fornemme Frk. Prysselius, som bedst kan lide orden i sagerne.
Alle disse figurer kan sammen med Pippis far, Kaptajn Langstrømpe, og betjentene Kling og Klang opleves på de skrå brædder i Ringsted Kongrescenter.
Astrid Lindgrens
PIPPI LÅNGSTRUMP
i en sceneversion af Staffan Götestam
Musik og sangtekster: Sebastian
Teaterforlag: Nordiska ApS – www.nordiska.dk
Forestillingen anbefales til børn fra 4 år og varer ca. 2 timer inkl. pause.
Nyt billetgebyr på shows fra 1. februar 2027
Ved shows med spilledato fra 1. februar 2027 og frem bliver garderoben automatisk inkluderet i billetgebyret.
Fra 1. februar 2027 og frem vil alle gæster derfor have mulighed for at indlevere deres overtøj eller tasker i vores bemandede garderobe under yderligere beregning. Dette gælder også for billetter købt før ændringen trådte i kraft.
-
30. oktober 2027 kl. 10:30
30. oktober 2027 kl. 15:00 - Ringsted Kongrescenter