• 14. november 2026 kl. 20:00
  • Ringsted Kongrescenter

Rasmus Bjerg – JOHN


Oplev Rasmus Bjerg indtage scenen i Ringsted Kongrescenter den 14. november 2026 som den folkekære og udødelige John Mogensen. 

Sammen med musikerne Lars DK og Nicholas Findsen giver han nyt liv til nogle af dansktoppens største evergreens i et show, der blander livekoncert, teater og flotte visuelle elementer – alt sammen skabt for at trække publikum helt ind i Mogensens univers.

Rasmus Bjerg lover en aften, hvor stemningen er ægte, folkelig og fuld af genkendelige øjeblikke. For som han siger, ville det ikke være i John Mogensens ånd, hvis det hele blev for pænt. Musikken skal mærkes, synges med på og deles – præcis som Mogensen selv beskrev dansktoppen: som alt det, der sker omkring os hver eneste dag.

Siden filmen Så længe jeg lever har publikums kærlighed til John Mogensen fået nyt liv, og hans sange samler fortsat generationer. Derfor håber Rasmus Bjerg også, at både børn, forældre og bedsteforældre vil være med, når klassikere som Fut i Fejemøget og Der er noget galt i Danmark fylder salen.

Glæd dig til en energisk hyldest til en af Danmarks mest elskede musikere – og til en aften, hvor det er svært ikke at synge med.


Fuldend din aften i Ringsted Kongrescenter med fordelagtige priser på overnatning.

Få rabat på overnatning hos enten Scandic Ringsted eller Danhostel Ringsted når du har billet til et show i Ringsted Kongrescenter. Læs mere om bestilling af overnatning til særpris hos vores samarbejdspartnere her: https://ringstedkongrescenter.dk/info/overnatning/

  • 14. november 2026 kl. 20:00
  • Ringsted Kongrescenter