- 13. oktober 2027 kl. 18:00
- Ringsted Kongrescenter
Jonas Mogensen
Jonas Mogensen er tilbage med nyt one-man-show. Glæd jer til at opleve “SAT” den 13. oktober 2027.
Efter den enorme succes med Trummerum er Jonas Mogensen klar til at indtage de danske scener igen med sit andet one-man-show, SAT.
Publikum inviteres med på endnu en tur gennem hverdagens skæve øjeblikke, leveret med den karakteristiske tørre humor og skarpe sans for detaljer, som har gjort ham til en af landets mest populære komikere.
Siden han vandt talentprisen ved Zulu Comedy Galla i 2015, har Jonas Mogensen markeret sig som et markant navn på både live- og tv-scenen. Sammen med Kasper Gross står han bag den populære TV 2-serie Minkavlerne, som gennem fire sæsoner har samlet et stort publikum. I 2021 kunne han desuden føje titlen som vinder af femte sæson af Stormester til sit CV.
Med mere end 140 udsolgte forestillinger og ni måneder på landevejen blev Trummerum en overvældende succes. Nu følger SAT, hvor Jonas Mogensen endnu en gang retter blikket mod de små ting i livet og får dem til at vokse sig uimodståeligt morsomme.
Jonas siger selv om showet:
“Uuuha.., når først man har fået sig sat! Det er jo næsten umuligt at komme videre igen. Hvad enten det er i kløerne på realkreditten, i familielivet eller i sit eget forstokkede sind. Eller bare i sofaen for den sags skyld. Det er så dejligt at sætte sig ned, og livet føles til tider som én stor jagt på den næste polstrede siddeplads. Men der er nogle få ting, der kan få mig til at lette røven. De fleste af dem holder jeg for mig selv, men én af dem er at lave noget stand-up for jer, der har lyst til at se et show.
Og bare rolig, I skal sidde ned.”
Glæd jer til en aften fyldt med genkendelige observationer, underspillet timing og masser af grin.
Nyt billetgebyr på shows fra 1. februar 2027
Ved shows med spilledato fra 1. februar 2027 og frem bliver garderoben automatisk inkluderet i billetgebyret.
Fra 1. februar 2027 og frem vil alle gæster derfor have mulighed for at indlevere deres overtøj eller tasker i vores bemandede garderobe under yderligere beregning.
Fuldend din aften i Ringsted Kongrescenter med fordelagtige priser på overnatning
Få rabat på overnatning hos Scandic Ringsted når du har billet til et show i Ringsted Kongrescenter. Læs mere om bestilling af overnatning til særpris her: https://ringstedkongrescenter.dk/info/overnatning/
- 13. oktober 2027 kl. 18:00
- Ringsted Kongrescenter