• 5. marts 2027 kl. 20:00
  • Ringsted Kongrescenter

De største sange og scener med Dirch Passer


Glæd jer til “De største sange og scener med Dirch Passer”, når Peter Mygind og Cecilie Stenspil hylder 100-året for det danske kulturikon. Det bliver en fantastisk aften den 5. marts 2027 i Ringsted Kongrescenter.

I anledning af 100-året for Dirch Passer præsenteres en stemningsfuld og underholdende forestilling, hvor nogle af hans største sange og mest elskede scener får nyt liv.

Den 18. maj 2026 ville Dirch Passer være fyldt 100 år. Med en imponerende karriere inden for film, revy og musik har han sat et uudsletteligt præg på dansk underholdning. Publikum kender ham fra klassikere som Sommer i Tyrol, Frøken Nitouche og Charles’ tante – og fra utallige revyscener, hvor hans timing og komik var uden sidestykke.

Forestillingen er en varm og respektfuld hyldest til Dirch Passers univers. Peter Mygind og Cecilie Stenspil fortolker de ikoniske sange og udvalgte scener med både personlighed og stor musikalitet. Sammen med et velspillende husband – en kvartet ledet af Ole Kibsgaard og bestående af nogle af landets mest rutinerede musikere – skabes en levende aften, hvor humor, nærvær og nostalgi går op i en højere enhed.


Fuldend din aften i Ringsted Kongrescenter med fordelagtige priser på overnatning.

Få rabat på overnatning hos enten Scandic Ringsted eller Danhostel Ringsted når du har billet til et show i Ringsted Kongrescenter. Læs mere om bestilling af overnatning til særpris hos vores samarbejdspartnere her: https://ringstedkongrescenter.dk/info/overnatning/

  • 5. marts 2027 kl. 20:00
  • Ringsted Kongrescenter