- 4. februar 2027 kl. 20:30
- Ringsted Kongrescenter
LIAM
LIAM er tilbage! Efter den store succes med sin comedy-debut i 2025 er Liam O’Connor klar med sit nye stand-up show SKAMLØST. Oplev det i Ringsted Kongrescenter den 4. februar 2027.
Efter en overvældende modtagelse af sit første standup-show er Liam klar til at gentage succesen med et helt nyt show, hvor tempoet kan skifte fra 0 til 100 på et øjeblik – og altid med latteren i centrum.
Med “SKAMLØST” inviterer han publikum ind i et ærligt, selvironisk og genkendeligt univers, hvor intet er for pinligt til at blive sagt højt.
Showet tager afsæt i livet som offentlig person og far til tre og bevæger sig ubesværet mellem hverdagens kaos, Disneyfilm, gangstarap og kærlighedens mere forliste kapitler. Det er standup med både bid, varme og masser af personlighed – fortalt af en dedikeret livsnyder og selvudråbt ekspert i relationer, der ikke helt gik som planlagt.
Om showet siger Liam:
“Jeg elsker når standup er lidt for ærligt. Og personligt skriver jeg jokes ud fra devisen at; Det er ingen skam, ikke at have nogen skam i livet. Og det er nu resulteret i et show, jeg godt tør love bliver befriende skamløst og morsomt.”
Inden han kastede sig over comedy, havde Liam 25 år bag sig som anerkendt musiker og rapper. Siden debuten på open mics i 2023, opvarmning på Bros arena-tour i 2024 og sin egen standup-tour i 2025, har han for alvor fundet sin plads på comedy-scenen.
Fuldend din aften i Ringsted Kongrescenter med fordelagtige priser på overnatning.
Få rabat på overnatning hos enten Scandic Ringsted eller Danhostel Ringsted når du har billet til et show i Ringsted Kongrescenter. Læs mere om bestilling af overnatning til særpris hos vores samarbejdspartnere her: https://ringstedkongrescenter.dk/info/overnatning/
- 4. februar 2027 kl. 20:30
- Ringsted Kongrescenter