• 14. oktober 2026 kl. 10:00
    15. oktober 2026 kl. 10:00
  • Ringsted Kongrescenter

Efterårs(u)hygge for hele familien i Ringsted Kongrescenter

Efterårsferien byder på hyggelige og kreative oplevelser for børn og deres voksne, når Oplev Ringsted inviterer til Efterårs(u)hygge i Ringsted Kongrescenter onsdag den 14. oktober og torsdag den 15. oktober.

Begge dage fra kl. 10.00 til 15.00 kan børn gå på opdagelse i et univers fyldt med efterårsaktiviteter, kreativitet og masser af (u)hygge.

Der er noget for både de kreative, de nysgerrige og dem, der gerne vil have lidt konkurrence og bevægelse. Børnene kan blandt andet lave en flot græskarperleplade, mærke efteråret i spændende kasser, skære deres eget (u)hyggelige græskar, prøve kræfter med en 18-hullers minigolfbane, male på sten og lave sjove figurer af kastanjer.

En dag med leg, kreativitet og fællesskab
Efterårs(u)hygge er skabt som en hyggelig ferieaktivitet, hvor børn og voksne kan være sammen om at skabe, lege og udforske. Børnene får udleveret et opgavekort, hvor de kan samle stempler, efterhånden som de prøver kræfter med aktiviteterne. Gennemfører børnene mindst fire af de seks aktiviteter, deltager de i konkurrencen om billetter til et show i Ringsted Kongrescenter og fede kridttavler.

Vi glæder os til at fylde Ringsted Kongrescenter med glade børn, kreative projekter og masser af efterårsstemning. Efterårsferien er en oplagt anledning til at lave noget sammen som familie, og med Efterårs(u)hygge har vi forsøgt at samle en masse forskellige aktiviteter, så der både er noget for dem, der elsker at være kreative, og dem, der gerne vil have lidt fart over feltet.

Praktisk information

  • Onsdag den 14. oktober og torsdag den 15. oktober 2026
  • Begge dage kl. 10.00-15.00
  • Ringsted Kongrescenter
  • Pris: 70 kr. pr. barn

Hvert barn må tage højst to voksne med. Børn under 2 år, som ikke deltager i aktiviteterne, kommer gratis med.

Efterårs(u)hygge arrangeres af Oplev Ringsted.

  • 14. oktober 2026 kl. 10:00
    15. oktober 2026 kl. 10:00
  • Ringsted Kongrescenter