- 5. oktober 2025 kl. 14:00
- Ringsted Kongrescenter
Sebastian Klein
Glæd jer til et underholdende og spændende foredrag med Sebastian Klein i Ringsted Kongrescenter!
Der findes dyr, som har gjort, klaret eller været udsat for så usædvanlige ting, at de er blevet berømte. Hanen Mike levede for eksempel i halvandet år efter, at den havde fået hugget sit hoved af. Bjørnen Wojtek blev soldat i den polske hær, Gorillaen Koko lærte tegnsprog, og hunden Bobbie gik over 4.000 km. for at blive genforenet med sin familie. Hvidhvalen Hvaldimir blev mistænkt for at være spion, krokodillen Gustave dræbte omkring 300 mennesker, og blæksprutten Paul kunne efter sigende forudsige udfaldet af fodboldkampe.
Sammen med en masse andre dyr er de for altid skrevet ind i verdenshistorien. Og i 2022 udkom Sebastians bog Verdens 100 mest berømte dyr, hvor man for første gang kan læse om dyreverdenens berømtheder på dansk.
I foredragsshowet om verdens mest berømte dyr fortæller Sebastian de historier om berømte dyr, som har gjort allermest indtryk på ham.
VARIGHED CA. 1 X 60MIN + MEET & GREET EFTER SHOW.
- 5. oktober 2025 kl. 14:00
- Ringsted Kongrescenter